Jeg husker tydeligt i 2000, min broder havde en svulst i hovedet, det eneste hospitalet i Hillerød kunne sige var: “Ting tager tid”. Personalet sad på deres stole og gjorde intet for at lette min brors smerter. De havde ikke engang kunstig spyt til hans tørre, ildelugtende mund. Det kom først frem, da jeg fortalte at jeg på Herlev Hospital havde fået at vide, at det fandtes. Min broder havde ikke en chance, han er begravet på Slangerup Kirkegård.

Vores erfaring fra Privathospitaler er, at de er høflige, hurtige og effektive.
Men vi må ikke glemme, at det har vi også oplevet på Rigshospitalet, tak for det.